logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Løkkegårdsvej 13, 6230 Rødekro

Skøn, velholdt villa i et familievenligt kvarter med naturen tæt på

På Løkkegårdsvej bosætter I jer i et roligt, familievenligt kvarter i et område, der er præget af hyggelige villaveje, grønne omgivelser og et godt naboskab – kvaliteter, der i høj grad tiltrækker børnefamilierne. Fra adressen er der kort afstand til Hærvejsskolen, hvor også daginstitution og Fladhøjhallen ligger samlet. Her får børnene trygge rammer om både skolegang og fritidsliv, mens de voksne har nem adgang til indkøbsmuligheder, byens station og Rødekros øvrige faciliteter.

Naturen er heller aldrig langt væk, og de grønne områder i nærmiljøet giver gode muligheder for gåture, leg og motion. Samtidig får pendleren glæde af den korte afstand til motorvejsnettet, som gør det let at komme videre mod nord og syd. Indenfor mødes I af en lys, velindrettet bolig, hvor planløsningen giver spændende muligheder for at indrette hjemmet efter familiens behov – både nu og i fremtiden. 

Hjemmets hyggelige spisekøkken ligger i direkte forbindelse med dagligstuen, hvilket gør det oplagt at åbne op mellem rummene og etablere et stort, sammenhængende opholdsmiljø med køkkenalrum og stue i ét. Har familien i stedet brug for flere værelser, er der også gode muligheder for det. Her får I med andre ord et hjem, der kan udvikle sig sammen med familien. Et af husets store plusser er den lyse tilbygning fra 2012, hvor gulvvarme, store sydøstvendte vinduespartier og terrassedøre skaber en dejlig overgang mellem bolig og have. Herfra er der direkte udgang til den hyggelige gårdhave og den vestvendte terrasse, så udelivet let bliver en naturlig del af hverdagen. 

Boligen rummer desuden et godt soveværelse med skabsvæg samt to gode børneværelser – begge med faste skabe. Dertil kommer to flotte badeværelser med gulvvarme, som gør det lettere at komme ud ad døren på travle hverdagsmorgener. Slutteligt får I et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter samt en rummelig entré, der binder boligen godt sammen.

Udendørs kan I se frem til et skønt gårdhavemiljø, hvor solen finder vej fra midt på formiddagen og langt hen på dagen. Hertil kommer flere terrasser, så der altid er mulighed for at finde en lun plads i solen eller skyggen. Haven er velholdt og byder på drivhus, en flot græsplæne samt smukke bede med blomster, buske og træer, der skaber en hyggelig ramme om udelivet.

Til ejendommen hører desuden en garage med el-port og integreret, isoleret værksted med varme samt et praktisk skur. Herudover får I et stort, isoleret og opvarmet udhus ved den nyere tilbygning, som giver masser af muligheder for hobby, opbevaring eller værkstedsplads. Den brede indkørsel sørger for god plads til gæsteparkering. Boligen fremstår løbende vedligeholdt med blandt andet køkken fra 2005, badeværelser fra 2007, nyt tag, efterisolering og Ivarplank på gavlene fra 2010, den flotte tilbygning fra 2012 og redskabsrummet ved værkstedet fra 2019. Alt fremstår velholdt og i god stand.

Økonomi
Pris
1.595.000 kr.
Udbetaling
80.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
8.771 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
7.017 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.680 kr.
Claus Aagaard Holm
Indehaver
Nyeste
VÆR DEN FØRSTE TIL AT BLIVE TILBUDT NYE EJENDOMME
Dette site er beskyttet af reCAPTCHA og Google’s privatlivspolitik og servicevilkår gælder.