logo
image 01
image 02
image 03

Solbakkevej 29, 6200 Aabenraa

NYD FERIELIVET VED GENNER BUGT MED STRAND, GOLF OG SKØN NATUR

På Solbakkevej bliver feriedagene fyldt med ro, nærvær og naturoplevelser. 

Fra adressen kan I hurtigt gå til stranden med blåt flag, hvor sommerdagene kan nydes med en dukkert, en kajaktur eller en stille aftentur langs vandet. I nærheden finder I også Aabenraa Golfklub med sin naturskønne 18-hullers bane, ligesom Sandskaer Strandcamping bidrager til den hyggelige feriestemning med legepladser og aktiviteter i sommerhalvåret. Uanset om I drømmer om rolige weekender eller lange sommerferier, får I her et fristed, hvor skuldrene helt naturligt sænker sig efter få minutter på matriklen.

Indenfor mødes I af et lyst og indbydende opholdsmiljø, hvor køkken, spiseplads og stue smelter sammen i ét skønt leverum. Køkkenet byder på god skabs- og bordplads, ligesom der er plads til spisebordet, der kan samle familien om måltider og hyggestunder. Stueafsnittet imponerer med brændeovn, store vinduespartier og udgang til den sydøstvendte terrasse. Vinduerne trækker naturen helt ind i boligen og sørger for en pragtfuld udsigt over de grønne omgivelser, Genner Bugt og helt til Barsø og Als. De store vinduespartier er en særlig kvalitet ved netop denne bolig og adskiller den fra størstedelen af områdets øvrige sommerhuse. Boligen rummer desuden to gode værelser, hvor af det ene værelse har en dobbeltseng og i det andet finder man en dobbeltseng og køjesenge. Begge værelser har faste skabe og god plads til afslapning. Hertil kommer en rummelig hems med ekstra sovepladser til overnattende gæster, et lyst badeværelse med bruseniche samt en indbydende entré. I 2023 blev der lagt nye gulve i hele boligen, hvilket understreger det velholdte indtryk.

Som en del af området får I adgang til en lang række fællesfaciliteter, herunder swimmingpool med omklædning, restaurant, fælleshus, bordtennisrum, legeplads, hoppepude, minigolf, volleyballbane, petanquebane og badebro. Boligen med denne udsigt kommer sjældent til salg, hvilket gør dette til en oplagt mulighed for jer, der ønsker hele feriepakken samlet ét sted.

Derudover er der et elstik til opladning af elbil i skuret, så I nemt kan tage elbilen med på ferie.

Økonomi
Pris
1.698.000 kr.
Udbetaling
85.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
9.490 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
7.568 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.918 kr.
Claus Aagaard Holm
Indehaver
Nyeste
VÆR DEN FØRSTE TIL AT BLIVE TILBUDT NYE EJENDOMME
Dette site er beskyttet af reCAPTCHA og Google’s privatlivspolitik og servicevilkår gælder.