logo
image 01
image 02
image 03

Nørremark 29, 6230 Rødekro

VELINDRETTET ETPLANSVILLA MED UDESTUE OG EN SKØN HAVE MED MASSER AF PLADS

Denne spændende, velholdte villa ligger i udkanten af Rødekro, hvor den fredelige beliggenhed suppleres med nem adgang til hverdagens mange gøremål. Rødekro byder både på skole og pasningsmuligheder, gode indkøbsmuligheder og et aktivt foreningsliv, ligesom byen har egen station og ligger bekvemt i forhold til E45 og Aabenraa.

Hjemme venter en klassisk etplansvilla med en rigtig god rumfordeling, hvor kvadratmeterne er udnyttet fornuftigt. Boligens naturlige samlingspunkt er den store stue, hvor der er plads til både sofagruppe og hverdagens hyggestunder. Herfra er der direkte forbindelse til den lyse udestue, som trækker haven helt tæt på og føjer et ekstra opholdsrum til boligen store dele af året.

Ved siden af stuen ligger den separate spisestue, hvor der er god plads til at samle familie og venner omkring middagsbordet. Og netop fordi boligen både byder på en stor stue og en dejlig udestue, sikrer indretningen jer en god fleksibilitet: Får I brug for et ekstra værelse, kan spisestuen eksempelvis indrettes som børneværelse, kontor eller gæsteværelse. Dertil kommer køkkenet, som er lyst og funktionelt indrettet med spiseplads og ligger praktisk placeret ved bryggerset med egen indgang og plads til vaskefaciliteter.

Boligen rummer desuden to gode værelser, hvoraf det ene har faste skabe, samt et badeværelse med både badekar og separat bruseniche. Slutteligt får I også en god entré.

Ude venter en dejlig, opvokset have med den stemning, som kun mange års vækst kan skabe. Store træer og buske danner en grøn ramme omkring grunden, mens den store plæne sørger for masser af plads til både boldspil, leg og kammerater på besøg. Her er også et æbletræ med masser af frugt og et drivhus til den haveglade - og tæt ved huset ligger en ugeneret terrasse, hvor sommerens måltider kan rykkes ud under åben himmel.

Endelig får I rigtig gode praktiske rammer med en stor garage med to porte samt et tilstødende værksted – perfekt til bilen, opbevaring og de projekter, der kræver lidt ekstra håndelag og plads.

Økonomi
Pris
1.095.000 kr.
Udbetaling
55.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
6.243 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
4.995 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.201 kr.
Claus Aagaard Holm
Indehaver
Nyeste
VÆR DEN FØRSTE TIL AT BLIVE TILBUDT NYE EJENDOMME
Dette site er beskyttet af reCAPTCHA og Google’s privatlivspolitik og servicevilkår gælder.