

Denne villa ligger i et af Aabenraas mest attraktive og naturnære kvarterer og er af en meget sjældent udbudt karakter. Ikke fordi boligen er totalrenoveret, men den er stor og rummer alle muligheder for at renovere efter egne ønsker. Indretningen er spændende og alle de vitale rum har en størrelse der giver mange muligheder, for at sætte sit eget præg uden at skulle vælte vægge og sammenlægge rum.
Hvis det ønskes, kan boligen indflyttes som den står og de prioriterede forbedringer kan udføres løbende. Der er alle muligheder for at give det løft, der ønskes, for at møde den moderne families forventninger og krav. Huset oser af atmosfære og god plads.
Hjemmet, der er i to etager, byder i stueplan på dejlige, lyse opholdsrum, der uden tvivl bliver der, familien mødes efter skole og arbejde over madlavning, hyggestunder og nærvær. I får et charmerende køkkenalrum med god arbejdsplads og udgang til gårdhaven, så inde- og udelivet nemt kan kombineres på de lange sommerdage. Rummet ligger nær hjemmets store opholdsstue, der byder på brændeovn, pragtfulde lysindfald og plads til afslapning for hele familien. Derudover rummer stueplan også et pænt kontor med brændeovn, et godt bryggers samt indgangsparti med dør til et godt disponibelt rum og en anden dør ud til ejendommens gode værksted. Slutteligt kommer en entré og fordelingsgang med adgang til gæstetoilet samt trappe til øvre plan.
Førstesal er indrettet med to sammenhængende værelser, der er perfekte som forældreafsnit med walk-in closet og et rummeligt soveværelse og fra det ene er der udgang til en mindre, vestvendt altan. Fra det andet er det muligt at etablere en tagterrasse på taget over køkkenet.
Yderligere rummer etagen to gode børneværelser, et par sammenhængende disponible rum samt et badeværelse med både brusenicher, badekar og 2 håndvaske.
Udendørs venter en nem og overkommelig have med en sydvendt terrasse og en hyggelig gårdhave med pavillon, så selv de sene sommeraftener, hvor duggen falder, kan nydes udendørs. Der er også plads til legende børn på plænen og en køkkenhave med et lidt vakkelvornt drivhus, som potentielt kan bringes tilbage til fordums storhedstid. Alternativ kan der anlægges en stor og meget ugeneret have bag huset.
Jørgensgård Skov breder sig få hundrede meter fra hoveddøren. Her finder I et kuperet og fredfyldt skovområde med stier, bakkedrag, løberuter og direkte forbindelse til Aabenraa Fjord. Det gør hverdagens gå- og løbeture til en dejlig oplevelse, samtidig med at den omkringliggende natur er en grøn oase, der omkranser byen.
Trods den rolige beliggenhed befinder I jer i gåafstand til Aabenraa bymidte, hvor caféer, specialbutikker, kulturliv og indkøb ligger samlet. Hverdagens logistik bliver dermed nem og ligetil med gode pasningsmuligheder i nærområdet, mens byens skoler hurtigt nås på cykel. For de aktive findes et bredt udvalg af idrætsfaciliteter såsom Aabenraa Svømme- og Idrætscenter, fodboldbaner, fitness og et stærkt foreningsliv med mange tilbud for store og små.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.