Drømmer du om at bo centralt i Aabenraa, i en ejendom som emmer af historie? Så udbydes Klinkbjerg 13 nu til salg. Denne historiske ejendom stammer tilbage fra 1780 og her har der blandt andet været bagerforretning helt tilbage fra 1902 og mere end 50 år frem. Ejendommens placering er helt i top med yderst central beliggenhed og ganske få minutters gang til Aabenraa gågade. Og som noget helt særligt har denne fine byejendom en parkeringsplads, som gør livet let for ejer.
Ejendommen er en pudset ejendom med eternittag og vinduer af træ. Boligen byder på 174 kvadratmeter i 2 plan. Stueetagen er indrettet med et mindre køkken med spiseplads, en dejlig stor vinkelstue hvor der både er plads til sofaområde samt plads til større spisebord. Derudover er der et værelse som ejer har brugt som opholdsstue. Sidst men ikke mindst et badeværelse med bruseniche og et bryggers med plads til kummefryser, vaskemaskine og meget mere. Går vi op på 1 salen, er der et repos med plads til skab, 2 gode soveværelser og et mindre værelse til kontor eller lignende.
Mod syd er der en skøn lille have med græsplæne, buske og terrasse. Her kan mange gode stunder nydes. Derudover er der i udhuset flere gode disponible rum hvor der er plads til haveredskaber og andet opbevaring. Sidst men ikke mindst har ejendommen en indkørsel og en garage med plads til en mindre bil.
En rigtig spændende byejendom som trænger til en kærlig hånd. Men med lidt hjælp får man en lækker ejendom med yderst central beliggenhed i Aabenraa. Book din fremvisning og se på mulighederne!