Går du og drømmer om sommerferie i eget sommerhus? På Sandskærvej 372 får man et flot og velholdt sommerhus fra 2004 med hele 6 sovepladser. Der er fra huset gåafstand til golfbane samt pool område og legeland.
Huset er opført i træ, med PVC-vinduer samt cementtagsten. Den udvendige vedligeholdelse varetages af ejerforeningen, så her kan man virkelig holde ferie og få slappet af. Sommerhuset er i 2 etager, med værelser til børnene og opholdsrum på hver sin etage. Dette giver køber godmulighed for hyggelige stunder, uden at skulle tænke på støjniveauet bliver for højt.
Sommerhuset er indrettet med: - Entre med klinker og gulvvarme, - Godt soveværelse, - Badeværelse med bruseniche - Lækkert køkken med lyst inventar - Stue, som er i åben forbindelse med køkkenet. Der er god plads til både spisehjørne og sofahjørne. Adgang til altan, hvor der er flot udsigt over Genner Bugt.
Kælder: - Stort badeværelse med spa, bruseniche og sauna, - 2 store værelser med dobbeltsenge - Vaskerum - Depotrum.
Til sommerhuset hører et redskabsrum på 4 kvm. Ønsker du sommerhus, hvor du kan læne dig tilbage og nyde livet? Så bestil din fremvisning på Sandskærvej 372.