Herligt sommerhus med fantastisk beliggenhed tæt ved vandet
Sommerhuset på Ålevej 9 befinder sig på toppen af Als, nærmere betegnet i det hyggelige og naturrige område ved Købingsmark. Her får man et velbeliggende fritidshus, få hundrede meter fra den fineste badestrand med dertilhørende badebro og ikke mindst med skøn udsigt udover Lillebælt. Her kan man virkelig kan koble af! Hvis du sætter dig på cyklen, når du Nordborg inden for 10 minutter med indkøb, spisemuligheder og ikke mindst Nordborg Slot!
Dette charmerende og velindrettede sommerhus byder på en optimal planløsning, hvor samtlige kvadratmeter er udnyttet til sit fulde. Det rummelige opholdsrum har et fantastisk naturligt lysindfald, som giver en god atmosfære. Ikke mindst finder du også her en brændeovn, perfekt til afslappende stunder. Derudover rummer sommerhuset to gode soveværelser, og hvis vi indberegner kvalitets- sovesofaen med springindlæg i stuen, er der plads til hele 6 sovende gæster. Køkkenet er af nyere dato og tilbyder god skabs- og bordplads, og det ligger i åben forbindelse med den store stue. Det rummelige badeværelse har en god bruseniche og rigelig opbevaringsplads. Sommerhuset og den skønne have, inviterer til mange hyggelige stunder med familien - her er masser af plads til boldspil, grillfester og solbadning hele dagen.
Sælger har i sin ejertid renoveret og optimeret både sommerhus og medfølgende inventar. Blandt andet er der kommet et helt nyt isoleret sydparti, nye yderdøre, et nyt køkken, nyt gulv i stue-køkken området, en varmepumpe, vandvarmer - ny seng, sovesofa, madrasser, dyner, puder. Så dette skønne fritidshus er lige til at rykke ind i, uden at du skal tænke på større opgaver. Drømmer du om at holde ferie i eget sommerhus, hvor du kan slappe af og læne dig tilbage? Så er Ålevej 9 det helt rigtige bud!