Blansvej 48A, Bovrup, 6200 Aabenraa

SPÆNDENDE, VELDISPONERET EJENDOM MED STOR LADE OG CA. 4 TØNDER LAND

Ejendommen ligger naturskønt og er omgivet af åbne marker og enge. Fra matriklen er der gåafstand til Ullerup Skov, mens køreturen til Blans kan gøres på fem minutter. I Blans ligger Eckersberg Børneunivers - en friskole og -børnehave, ligesom landsbyen byder på både cricketklub og tennisbaner. Tager I bilen, nås Bovrup efter blot fire minutter - her er der både købmandsgård og børnehave. I Varnæs er der skole, som ungerne hurtigt kan cykle til, mens der er ti minutter i bil til skolen i Felsted - samme sted finder I også diverse idrætsfaciliteter i Felsted Hallen. Fra matriklen tager turen til Aabenraa 20 minutter i bil, hvilket er omtrent samme tid, det tager at køre til Sønderborg.

Ejendommen er spændende, idet villaen i stueplan kan opdeles i to boliger ved ønske om udlejning, hvis familiens teenager vil "bo alene" nær far og mor, eller hvis hjemmearbejdspladsen kræver lidt mere plads end vanlig. I stueplan rummer den største del af boligen et lyst, veldisponeret spisekøkken med adgang til viktualierum og til et rummeligt bryggers med skabe og plads til vaskefaciliteter.

Etagen byder også på to dejlige stuer i åben forbindelse med mulighed for at indrette spisestue i den ene og en hyggelig opholdsstue i den anden. I begge stuer er der skønne lysindfald fra syd og god plads til familielivet. Boligen indeholder også et godt soveværelse med adgang til badeværelse med brus og gulvvarme, samt et rummelig kontor. Herfra er der adgang til et disp. rum med flere skabe. Fra det disp. rum træder I via en mellemgang ind i den resterende del af stueplan, som rummer et nydeligt køkken, gildesal/stue samt soveværelse med adgang til badeværelse med kar. Dertil en rummelig entré med skab samt et disp. rum. På førstesal er der indrettet med to gode værelser, mens en stor del af etagen fortsat fremstår som loftsrum. Denne del kan potentielt inddrages i boligarealet, såfremt kommunen giver byggetilladelse hertil.

De skønne, lukkede udearealer byder på en stor køkkenhave samt græsplæne, drivhus og stedsegrønt. Der er ligeledes anlagt en solrig fliseterrasse ved den østlige gavl, ligesom I får et par gode carporte, garage samt en stor gårdsplads.

Derudover får I glæde af en lade med betongulv på 7-800 kvm og knap 4 tønder land.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.