På Gl. Færgevej 105 i det attraktive Alnor finder du denne skønne rødstensejendom med klassisk tegltag og en beliggenhed, der sjældent udbydes. Her bor du kun et stenkast fra vandet og kan hver dag nyde udsigten over Flensborg Fjord fra både førstesalen og den solrige terrasse.
Boligen byder på hele 129 veldisponerede kvadratmeter, fordelt på en stor, lys stue med plads til både spise- og sofaafdeling, et funktionelt køkken, to gode værelser samt to badeværelser, hvoraf det ene er moderniseret i 2020.
Huset rummer desuden 87 kvm. kælder, der giver ekstra plads til hobbyrum, opbevaring eller værksted - og tagetagen er kun delvist udnyttet. Køber har derfor mulighed for, at sætte sit eget præg og få fuldt udbytte af alle kvm.
Værd at nævne er at ejendommen har 40 kvm solceller fra 2013, er separat kloakeret og at der er mulighed for at blive tilkoblet fjernvarmen.
Grunden på 648 m² er overskuelig og giver mulighed for både leg, afslapning og hyggelige stunder på terrassen, hvor udsigten over vandet kan nydes i fulde drag.
Beliggenheden er helt i top her bor du i gåafstand til både indkøb, skole, bager og byens øvrige faciliteter, samtidig med at du har naturen og fjorden lige uden for døren.
Dette er en bolig, der kombinerer charme, funktionalitet og en beliggenhed, du sjældent finder bedre.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.