Østergade 60, 6520 Toftlund

PRÆSENTABEL TOTALRENOVERET VILLA MED STORT VÆRKSTED

Toftlund - Indflytningsklar villa med stort værksted klar til nye ejere. Villaen blev første gang gennemgribende renoveret i 2010 med bl.a. flot sort engoberet tegltag på såvel stuehus som garage samt facaderenoveret - efterfølgende i nuværende ejers tid opdateret med moderne KVIK køkken fra 2021 med kogeø - her er induktionskogeplade med indbygget emhætte samt vandhane med Quooker og CUBE hvor du kan få afkølet vand med og uden brus. Nye gulve i med zoneinddelt gulvvarme i køkken og alrum. Yderligere er her nu flotte Troldtekt lofter der sikrer en god akustik i stue og det åbne opholdsområde. IHC styring af lys og gardiner gør bare livet lidt nemmere.  

I såvel køkkenalrum som stue ligger der nu flot Novego sildeben i vinylplank. Herfra når i hjemmets store opvarmede  udestue, der kan bruges året rundt og hvorfra der er udgang til den  store sydvestvendte terrasse. Etagen rummer også moderniseret gæstetoilet samt entre med trappeløb til 1 sal, hvor der venter et stort soveværelse med frilagte hanebånd og loft til kip,  samt et børneværelser og disponibelt rum til kontor (forbered for ekstra toilet)

Husets underetage er med god loftshøjde - lyst og lækkert overalt - også i det flotte bryggers, hvor der er plads til vaskesøjle og opbevaring i de mange skabe - moderne badeværelse med bruseniche, væghængt toilet og skabsarrangement samt to regulære rum de nu anvendes som børneværelser. Underetagens mange god m2. er ikke medregnet i husets nuværende boligareal på 148 m2. Ude finder I hobbymandens drøm i form af et stort isoleret og opvarmet værksted med elhejseport - her er hele 59 m2. at boltre sig på . Opvarmes med luft/luft varmepumpe. Her er ekstra god loftshøjde samt integreret servicelift. Via trappe nås stort isoleret loftrum med plads til opbevaring. Energioptimeret med solceller på taget - dækker en stor del af husets årlige strømforbrug. Carport i forlængelse af værkstedsbygningen. Her er gode parkeringsforhold.

Energioptimeret ejendom med bl.a. solceller og Nilan genvex - bemærk det fine energimærke!

Bestil gerne en fremvisning - ejendommen er et besøg værd!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.