Åbølvej 6, Åbøl, 6520 Toftlund

Charmerende ejendom med stor garage/værksted i naturskønne omgivelser

I flytter til et lille lokalsamfund, hvor der er en god nabokontakt til de øvrige beboere på vejen, hvoriblandt der er flere børnefamilier, ligesom I kan se frem til den årlige sommerfest. Selv om villaen ligger ualmindeligt naturskønt og fredeligt, er der bare syv minutters kørsel til Toftlund, hvor I finder alt fra børnehave og skole til indkøb og idrætsfaciliteter. Derudover er der kort afstand til Bevtoft, Gram og Vojens, ligesom det er forholdsvis nemt at nå storbyerne i oplandet.

Indendørs byder boligen i stueplan på køkken og en rummelig vinkelstue, så hvis jeres boligdrømme inkluderer et lyst, åbent opholdsmiljø, er der gode muligheder for at åbne op mellem rummene og etablere sådan et her. Fra stuen er der tilmed udgang til boligens havestue, som er ekstra dejlig de sene sommeraftener og i for- og efteråret. Etagen rummer også et nydeligt bryggers med plads til vaskefaciliteter, overtøj og opbevaring, ligesom I får et pænt badeværelse med bruseniche og gulvvarme, som er renoveret, efter at sælger flyttede ind i 2012. Dertil entré med trappe til førstesal, som byder på et godt soveværelse, to gode børneværelser samt en møblerbar repos.

Ud over boligdelen byder ejendommen på en meget stor garage med plads til lift/værksted med vanvittig god plads til diverse maskiner, til alt værktøjet og til søm, skruer, osv. Med andre ord er det her det perfekte lokale til hobbymekanikeren, den selvstændige håndværker eller bare jer, der gerne vil have ekstrem god plads. Fra garagen er der direkte adgang til et godt disp. rum, som for indeværende fungerer som lager, mens der parallelt med garagen ligger et stort disp. rum. Derudover får I endnu et disp. rum på den anden side af fyrrummet - og så byder ejendommen også på to garager mere samt en carport.

Ude er haven dejlig stor, hyggelig og med plads til store og små. Ud over en omfangsrig gårdsplads, får I også en skøn, sydøstvendt terrasse og en plæne med plads til boldspil, leg og afslapning. Der er tilmed mulighed for at holde høns, som sælger har gjort. Bagerst i haven er der en åbning i hækken, så I kan nyde den skønne udsigt over den marker.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.