Varnæsvigvej 21, Varnæs, 6200 Aabenraa

HYGGELIG VILLA TÆT PÅ NATUREN

Denne bolig er beliggende i den skønne og rolige by Varnæs, som ligger blot 15 minutters kørsel fra Aabenraa. Fra Varnæs er der også kort afstand til Ballebro færgen, og der er gode busforbindelser til både Aabenraa og Sønderborg. Området byder på enormt naturrige omgivelser med flotte skovarealer, marker og skøn badestrand. Vi finder ligeledes gode gangstier og cykelruter i området. Varnæs har et godt samarbejde med nabobyen Bovrup, hvor man også finder den nærmeste børnehave og købmand. Varnæs skole rummer børn fra 0.-6. klasse, fra hele Varnæs/Bovrup-området, og i begge byer finder man dagplejere. Et skønt sted at vokse op, hvor børnefamilien virkelig kan blomstre!

Villaen er en fin rødstensejendom med et solidt betontag og vinduesrammer af PVC. Planløsningen byder på 106 veludnyttede kvadratmeter, hvor der er plads til den mindre familie, enlige eller førstegangskøberne. Herudover er der 44 kvm. praktisk kælder, perfekt til opbevaring, hobby mv. Boligen er indrettet med en god entré der leder til husets første store værelse m. dør til sydvendt terrasse. Villaen rummer også et fint lyst badeværelse med bruseniche, og endnu et godt værelse. Køkkenet er lyst og velholdt, og ligger i direkte forbindelse med den store stue, der har både hyggelig træpille brændeovn og fin udgang til en overdækket terrasse.

Udendørsarealerne fejler heller intet! Haven er sydvendt og dermed meget solrig, primært anlagt med græs, som indbyder til leg og boldspil for de mindste. Herudover er der et praktisk skur til opbevaring af havemøbler og haveredskaber.

En rigtig fin bolig til en overkommelig pris. Vi glæder os til at vise dette skønne hjem frem for jer!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.