Buen 306, Stubbæk, 6200 Aabenraa

GEDIGEN ETPLANSVILLA MED GOD PLANLØSNING

På Buen 306 ligger en gedigen etplansvilla fra 1978, der tilbyder et samlet råderum over 125 veldisponerede kvadratmeter. Denne gulstensvilla ligger på en 788 kvadratmeter stor grund med gode udearealer, og planløsningen byder velkommen til både børnefamilien eller parret.

Villaen ligger i et trygt og fredeligt villakvarter i Stubbæk med 750 meter til Stubbæk Skole og Ensted Idrætsforening. Derudover er der SFO og legepladser i byen, og når tankerne skal renses, kan I med fordel drage mod Ensted Naturpark med fine gåruter og shelter til bålhygge. Det tager ikke mere end 12 minutter at køre til Aabenraa, og her er der et væld af velassorterede butikker, gode indkøbsmuligheder samt oplevelser med kultur og natur.

I kan se frem til en rummelig indkørsel, der baner vejen til carporten, og så er der ingen tvivl om, at baghaven er utrolig hyggelig med en fliseterrasse, hvor I kan indrette med havemøbler og grill, alt imens børnene kan tumle rundt på græsset foran. Grunden omkranses desuden af levende hegn, som gør, at I er sikret ugenerede rammer til enhver begivenhed.

I kan tilgå villaen fra to indgange; enten kan I benytte entréen, hvor gæstetoilettet ligger i forbindelse heraf, eller I kan vælge det funktionelle bryggers med vaskefaciliteter og god skabsplads. Derudover byder huset indenfor til tre regulære værelser med skabsplads til den store garderobe, og badeværelset viser sig med toilet og et kombineret bad/brus. Det store køkken-alrum er hjemmets kerne, hvoraf køkkenet er opført i tidløse elementer med fornuftig opbevarings- og arbejdsplads. Der er god plads til spisebordet i alrummet, og herefter kan I gå direkte ind i den lyse opholdsstue med store vinduespartier, hvor I kan indrette jer med et sofahjørne - og herfra kan I træde direkte ud på den sydvendte terrasse.

Velkommen på Buen 306!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.