Her er en unik mulighed for at bygge dit eget drømmehus på en helårsgrund med yderst central placering i Tinglev by.
Her kommer man til bo i en attraktiv by som er i en god udvikling. Derudover er der hverken langt til den dansk-tyske grænse eller Aabenraa. Grunden byder på 735 kvm og med en bebyggelsesprocent på 30% er der mulighed for at bygge hus på hele 220 kvm. Matriklen ligger i et roligt villakvarter, hvor der er meget kort afstand til indkøbsmuligheder, skole, idrætsforeningen og meget mere - her kommer dagligdagen til at glide let.
Grunden er ubebygget og her er ingen tilslutninger - der vil derfor være udgifter til diverse tilslutninger.
Skal du bygge drømmehuset centralt i Tinglev, så giv os et kald!