Bovrup Kirkevej 14, Bovrup, 6200 Aabenraa

VELINDRETTET ETPLANSVILLA I NATURRIGE OMGIVELSER - PERFEKT TIL BØRNEFAMILIEN

På Bovrup Kirkevej 14 kan I se frem til at flytte ind i trygge omgivelser i et roligt, børnevenligt kvarter med sparsomt trafik, hvorfra der tilmed er nem adgang til hverdagens faciliteter. Blandt andet finder I den lokale købmand fem minutters gang fra hjemmet, mens Børnehaven Regnbuen Bovrup ligger i gåafstand fra hjemmet.Varnæs Skole ligger seks minutter på cykel fra ejendommen. De to nabobyer deles også om idrætsfaciliteter i Varnæs-Bovrup Idrætsforening, mens der er nem adgang til den lokale fodboldbane, som ligger på den anden side af gaden. Selv med nem adgang til hverdagens faciliteter får I også den omkringliggende natur helt tæt på.

Bag hoveddøren venter en velindrettet bolig med generøse lysindfald og god plads til både familieliv og gode venners selskab. Bevares, huset trænger til en opdatering, så den moderne børnefamilie føler sig hjemme - men det behøver ikke at blive omfattende og gøres på en og samme tid. Til gengæld er rammerne rigtig gode, huset er velholdt og omgivelserne skønne. Villaen er indrettet med et rummeligt spisekøkken og en skøn, stor vinkelstue med dejlige lysindfald og plads til såvel spisebord og sofaafsnit. Herfra er der også udgang til havens sydvendte terrasse. I får også et dejligt stort soveværelse med skabe til ham og hende samt to gode, lyse børneværelser. Dertil badeværelse med badekar, bruseniche og gulvvarme samt et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter og skabe til opbevaring. Herfra er der adgang til viktualierum med mange hyldemeter til konserves, syltede frugter, marmelade og andet godt til ganen.

Udendørs venter en komplet ugeneret og helt privat have med terrasser og plæne med plads til leg og boldspil. Fra baghaven får I den mest pragtfulde udsigt over marker og enge så langt øjet rækker, mens forhaven byder på garage/værksted med udgang til den østvendte terrasse, hvorfra I når det første af to skure, der ligger i forlængelse af garagen. I dette først liggende skur, der er isoleret, har sælger haft sit værksted.

Det vil være muligt at blive tilkoblet Aabenraa fjernvarme fra 2025.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.