Ribe Landevej 40, 6100 Haderslev

Spændende 2 families ejendom i Haderslev - tæt på Haderslev Dam

Nu udbydes denne 2 families ejendom i Haderslev, hvor du kan bo i lejemålet på 1. salen og samtidig få en fornuftig husleje for den udlejede stuelejlighed. Ejendommen er en pudset og malet bygning med eternittag, samt døre og trævinduer med termoruder. Ejendommen opvarmes med fjernvarme. Her kommer du til at bo rigtig godt og ikke mindst billigt!

Stuelejligheden har adgang via gården, hvor lejeren også har en carport. I gården er der mulighed for at opstille havebord og stole. Lejligheden er indrettet med stuer ud mod Ribe Landevej samt et stort soveværelse med indbyggede skabe. Indgangen til lejligheden sker gennem bryggerset, som giver adgang til badeværelse, kælder og køkken. Køkkenet er nyere og i flot hvidt design. Lejligheden har et samlet areal på 92 kvm og inkluderer en tør kælder på 12 kvm, en carport samt en have med stor græsplæne.

På 1. salen findes en charmerende og velrenoveret 2-værelses lejlighed på 59 kvm. Der er en pæn indgang og opgang med en slebet og sæbebehandlet fyrretræstrappe. Lejligheden rummer et soveværelse med god skabsplads samt et stort badeværelse med plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Køkkenet er lyst og har udsigt til haven, mens stuen har udsigt mod Haderslev dam. Der er desuden en skøn tagterrasse og en lille have både foran og bagved. Lejligheden har sin egen parkeringsplads, og der er gode parkeringsmuligheder for gæster på en stor offentlig parkeringsplads på den anden side af vejen. Bussen stopper lige overfor adressen. Det bliver ikke meget nemmere!

Drømmer du om at bo billigt, eller samle flere familier under samme tag? Så bestil din fremvisning på Ribe Landevej 40.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.